Om

Sign-In er byggebranchens partner igennem selvbetjeningssystemet Byg og Miljø

Hvad er Sign-In?

Sign-In er byggebranchens partner igennem selvbetjeningssystemet Byg og Miljø, som til tider kan virke som en labyrint, med tilbud som oplæg eller hands-on kursus mv.

header til sign-in

Hvad er Byg og Miljø?

Byg og Miljø er en selvbetjeningsløsning. Byg og Miljø blev lanceret den 31. marts 2014. Der er 98 kommuner som har købt delen til Byggesager og 79 kommuner, som har købt Miljødelen. Det er fra 1. december 2014 blevet obligatorisk at anmelde og ansøge om byggeri digitalt, dvs. alle som skal have en byggetilladelse, skal benytte denne løsning. Mange kommuner er fortsat i gang med at implementere og forberede deres organisation til Byg og Miljø.

I regeringens vækstplan indgår at Byg og Miljø benyttes og, sammen med en del regel-regulering, skal medvirke til at sagsbehandlingstiden for byggesager nedbringes betragteligt.

Miljødelen omhandler visse miljøtyper, som virksomheder og private skal søge tilladelse til ved kommunen. Det er typisk sagsområder som også kan indgå i en byggesag. Det forventes dels at de kommuner som har købt byggedelen med tiden udvider med miljødelen, og at miljødelen udvides med langt flere ”ansøgningsområder”.

Når borgerne skal hjælpe sig selv og søge om byggetilladelse (og visse miljøtilladelser) gennem en selvbetjeningsløsning, kan behovet for med-betjening opstå. Med-betjening udføres typisk af et front-kontor ved kommunen fx Borgerservice og omhandler hjælp til det at benytte løsningen. Byggeri og miljøområdet involverer ofte håndværkere/rådgiver (nogle gange med et krav om at anvende autoriserede håndværkere til visse opgaver); det er heri at der kan være et marked for at håndværkere/rådgivere kan yde denne medbetjening. Håndværkere og rådgivere vil kunne yde langt bedre med-betjening end kommunes medarbejdere ved Borgerservice. Det vil være naturligt, at håndværkere og rådgivere fremover udvider deres forretningsområde og tilbyder at hjælpe med ansøgningen mv. til byggetilladelsen. Byggemarkeder kan også yde med-betjening som et udvidet forretningsområde, når et byggeri omhandler et skur eller tilsvarende, som der ikke bruges håndværker eller rådgiver til.

Håndværkere og rådgivere som allerede tilbyder at ordne hele byggesagen, dvs. de situationer hvor den, der skal bygge giver håndværker/rådgiver fuldmagt, skal naturligvis selv være fortrolige med Byg og Miljø og kunne benytte denne selvbetjeningsløsning. Byg og Miljø er fremover indgangen til kommunens afdeling for byggesager (og visse miljøsager).

Billede af Miljø og Byggeri